Gør det selv strik – strik en plaid

Kan du strikke en plaid som den her? (foto cahetu.com)

Kan du strikke en plaid som den her? (foto cahetu.com)

Vi husker, hvordan vores bedstemor bare masseproducerede det ene par hjemmestrikkede vintersokker efter det andet. Man fik altid en 3-5 stykker både til jul og på fødselsdage. Helst i noget kras-uld og i en udefinerbar grå kulør. Der blev strikket, mens der blevet røget cigaretter, mens der blev set tv, mens der blev givet skældud, og mens der blev lavet mad og gjort rent. Hænderne stod aldrig stille.

Dengang da vores bedstemødre var børn, var det helt naturligt, at man som kvinde lærte at strikke, sy, lave mad og alle de andre praktiske gøremål, som vi i vores generation ofte ikke er helt skrappe til. Ens bedstemor har måske gjort et ihærdigt forsøg på at få en til at sidde stille i sofaen og koncentrere sig om strikke-remsen: Ind ad døren, giv hånd til fru Madsen, og ud igen, som man altid skulle sige højt og i takt med, at man gjorde de samme ting med garnet igen og igen.

Gode råd til dig, der vil være kreativ – start med en plaid

Men selvom det ikke er en selvfølgelighed som før i tiden, så har de fleste af os en drøm om at være mere kreative. Være gode til et eller andet som at kunne bage lækre hjemmebagte kager, lave smykker eller strikke eller sy sit eget tøj og ting til hjemmet.

Men for ikke at kaste sig ud i alt for store udfordringer og måske blive slemt skuffet, så er det godt at begynde i det små.

Start derfor ud med noget så nemt som at strikke en plaid – et stykke stof, som er et stort tæppe. Her er det bare om at strikke en masse små firkanter – måske i forskellige farver – og så sy dem sammen til et stort tæppe. Hvis du skal starte helt fra bunden med at strikke, findes der på youtube gode videoer, hvor du nemt kan lære det.

Se forskellige plaider her

Mere information om plaid her

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *